seneste Tilsyn foretaget

TILSYN MED AL IRCHAD SKOLEN SKOLEÅRET
Fredericiavej 63, 3000 Helsingør

2008/2009

Til skolens forældrekreds og skolens bestyrelse.

Tilsynet er baseret på samtale med skoleleder Khalil Mohamad, gennemgang af
skolens ugeskemaer, vurdering af eksamensresultater og to besøg på skolen. Mit tilsyn har været præget af stor imødekommenhed og åbenhed fra skoleleder Khalil Mohammads og det øvrige personales side. Der har været uhindret adgang til de nødvendige oplysninger.

I mit tilsyn med Al Irchad skolen, har jeg bestræbt mig på at se en bred del af undervisningen både med hensyn til fag og klassetrin. Jeg besøgte skolen to gange i løbet af skoleåret 2008/2009, og her så jeg følgende:
· Dansk i 0., 1., 2., 3., 4., 6., 7., 8. og 9. klasse
· Matematik i 1., 2., 4., 5. og 7. klasse
· Engelsk i 5., 8. og 9. klasse
· Natur/teknik i 3. og 4. klasse
· Biologi i 6. og 8. klasse
· Geografi i 9. klasse
· Fysik/kemi i 9. klasse
· Idræt i 3. og 7. klasse
· Formning i 2. og 3. klasse
· Sang i 5. klasse
· Samfundsfag i 9. klasse

Herunder er mine observationer fra de to tilsyn:

Torsdag d. 6. november 2008
Dansk
I 0. klasse blev der arbejdet med bogstavernes lyde. Der blev lavet tydelige fagter til lydene, hvilket eleverne synes at være helt bekendte med og uden tvivl var med til at tydeliggøre hvilke lyde, der var tale om. Dagens lyd var M. Der var tydelige en ens opbygget struktur omkring dette arbejde med bogstaver og lyde, og eleverne virkede helt fortrolig med denne struktur.
I 1. klasse startede de med at snakke om dagens navn, dato, årstid og vejr. Derefter var der opfølgning på lektier. Dette blev gjort ved højtlæsning på klassen. Trods meget forskellige niveauer var eleverne meget flittige til at melde sig til læsningen, hvilket tyder på, at der er et trygt læringsmiljø i klassen.
I 2. klasse startede de også med at tale om dagen samt at samle op på dagens læselektier. Elevernes navne blev trukket af en bunke, hvorefter de svarede på de opgaver, de havde lavet hjemme. Der var god struktur på undervisningen, og eleverne var bekendte med denne fremgangsmåde.
I 3. klasse havde de lytteøvelser. Eleverne skrev på små ’pap-whiteboads’ det ord, læreren sagde. Også her blev der brugt fagter til at forklare ordenes lyde med. Endelig blev der undervejs refereret til tidligere lærte huskeregler, og disse blev genopfrisket for de nye elever i klassen. Læreren havde rigtig god kontakt til eleverne og huskereglerne synes at være en kendt metode i undervisningen.
I 4. klasse havde eleverne om dialekter. Der blev læst sætninger op på en dialekt, og eleverne skulle så ’oversætte’. Der var god ro i klassen og mange af eleverne markerede flittigt.
I 6. klasse læste eleverne højt af selvskrevne historier. Der blev arbejdet en del med højtlæsningsteknikker med henblik på senere at deltage i en højtlæsningsseance på kommunalbiblioteket. Derefter gennemgik klassen kriterierne for en bograpport som skulle afleveres 14 dage efter. Læreren havde rigtig god kontakt til eleverne og de fleste var meget aktive i timen.
I 9. klasse havde de diktat. Der var en god ro i klassen, og det var tydeligt, at eleverne var helt klar over, hvad der skulle ske. I klassen var der mange opslag på væggene med både grammatiske huskeregler og analysemodeller.

Matematik
I 1. klasse arbejdede eleverne med mængdelære og plusstykker. Undervisningen foregik på tavlen, og læreren synes at have en god kontakt til eleverne. Der blev ofte spurgt ind til, hvordan eleven var nået frem til et bestemt resultat, hvilket uden tvivl øger forståelsen hos eleverne.
I 2. klasse arbejdede de med plusstykker. Ved hjælp af en 10-sidet terning lavede eleverne egne tocifrede plusstykker. Når den enkelte elev havde nået de fælles opgaver, arbejdede de videre i arbejdshæfter. Dette synes at være en helt naturlig del af undervisningen. Undervisningen bar præg af en fin form for undervisningsdifferentiering, hvor eleverne fik gode udfordringer på netop deres niveau.
I 5. klasse var der en fælles opsamling omkring brøker og procent, hvilket var elevernes lektier. Derefter arbejdede de individuelt med rumfang. Der var en god koncentration i klassen.
I 6. klasse havde de en 7. klasses matematiktest. Der var god arbejdsro i klassen og eleverne arbejdede flittigt med opgaverne.
I 7. klasse blev der på tavlen talt om omregning. Læreren gennemgik noget, og så blev der stillet opgaver ud til klassen. Der var en god kommunikation mellem læreren og eleverne.
I 9. klasse blev der samlet op på en tidligere taget test. Der blev primært fokuseret på de opgaver, der havde været et problem for mange af eleverne. Læreren virkede meget ’til stede’ i undervisningen, hvilket havde en afsmittende effekt på eleverne.

Engelsk
I 5. klasse lavede eleverne forskellige øvelser med opslag i ordbog. Der var flere opgaver, der var med til at sikre, at alle elever altid havde noget at lave. Der var flere sværhedsgrader af elevernes opgaver, hvilket er en god måde at understøtte undervisningsdifferentiering på.
I 8. klasse blev der talt om uregelmæssige verber. Eleverne fik danske sætninger, som de skulle oversætte til engelsk. Fagligheden var høj, og eleverne synes at have stor respekt for deres lærer.

Naturfag
I natur/teknik i 3. klasse blev der talt om kost og ernæring. Eleverne lavede plancher om deres mad fra dagen i forvejen, og der blev talt om, hvad der var sundt og ikke så sundt mad.
I 4. klasse blev der talt om damp, vand og is i natur/teknik. Eleverne blev inddelt i grupper og skulle på internettet finde oplysninger om en af disse tre dele. Det blev ofte refereret til tidligere gennemgået materiale, og eleverne synes velkendt med denne form for undervisning.
I biologi i 6. klasse talte eleverne om sukkerholdige kontra ikke sukkerholdige væsker. Der blev undervejs talt om sukkersyge og andre emner, som synes at optage eleverne. Det var med til at gøre undervisningen levende og derfor mere interessant for eleverne.
Geografi i 9. klasse blev brugt til opsamling af en geografiprøve. Selv om der var tydelig forskel på elevernes faglige niveau, var rigtig mange elever meget aktive i undervisningen. Også her tyder det på tryghed i undervisningen.

Kreativefag
I formning i 2. klasse farvede eleverne bogstaver og tegnede ting til, der begyndte med det pågældende bogstav. Der var en behagelig og hyggelig stemning i klassen.
I sang i 5. klasse lavede eleverne først stemmetræning efter et bånd for derefter at synge. Stort set alle elever var meget aktive i timen, og lærerens energi smittede godt af på eleverne.
I 7. klasse idræt blev der spillet fodbold på skolens udendørs boldbane. Det var en lille turnering med tre hold, og eleverne virkede utrolig aktive på banen.

Samfundsfag
I 9. klasse havde eleverne om politik. Dele var repetition fra tidligere gennemgået stof hele tiden koblet sammen med nyt stof. Det var med til at give god sammenhæng for eleverne, og der var også en god deltagelse fra mange af eleverne.



Mandag den 16. februar 2009

Dansk
I 3. klasse havde eleverne om rim og remser. Der blev talt om forskellige former for rim og opgaver vedr. dette blev gennemgået på klassen. Niveauet blandt eleverne var naturligvis forskellige, og det betød også, at få elever havde lidt svært ved at følge med. Dog virkede det som om at alle i sidste ende fik lavet deres opgave.
I 6. klasse have eleverne quiz vedr. tre tekster, de havde læst. Dette virkede godt, da det motiverede mange af eleverne til at deltage, og samtidig repeterede de, de læste tekster. Der blev også arbejdet med højtlæsning og gennemgang af den læste tekst. Der blev brugt god tid på at tale om nye og for eleverne ukendte ord, hvilket var med til at forbedre elevernes forståelse af teksten. Dette er en vigtig del af tekstforståelsen, især men en stor andel af elever med dansk som andetsprog. Det virkede på klassen, som om det var en kendt fremgangsmåde ved tekstlæsning.
I 7. klasse havde eleverne arbejdet med de nordiske lande, og på den baggrund skrevet breve der handlede om et af disse lande. Timen blev brugt til at tale om disse breve og gode eksempler blev læst op for klassen. Undervejs blev der talt om, hvordan man bygger personlige brev op.
I 8. klasse var de i gang med at gennemlæse den lille havfrue, som senere skal bruges til teaterstykke i klassen. Eleverne sad i klassen og op gangen uden for klassen og arbejdede enten alene eller to og to. De havde fået udleveret spørgsmål, som de skulle besvare undervejs i gennemlæsningen af teksten. Der var god ro blandt eleverne og det gav indtryk koncentreret arbejde.

Matematik
I 1. klasse arbejdede eleverne med taltabeller. Alle elever kom til tavlen for at udfylde ni felter fra en taltabel med udgangspunkt i et enkelt tal. Der var god differentiering, da der blev taget udgangspunkt i elevernes individuelle niveau, når de skulle til tavlen. De svageste fik lov at bruge en taltabel til hjælp og de stærkeste fik høje tal med komplicerede overgange.
I 4. klasse var eleverne i gang med arbejdspapirer vedr. ligninger og grafer. Der blev arbejdet flittigt og slev om hastigheden blandt eleverne var meget forskellige, synes ingen af eleverne at have store vanskeligheder.
I 5. klasse skulle de til at i gang med brøker, og arbejdede i den forbindelse med repetition af division. Eleverne kom til tavlen og skulle udregne brøkerne fra ½ til 1/10. Hvis nogle af eleverne havde vanskeligheder, fik de andre elever op til at hjælpe. Efterfølgende gennemgik læreren metoderne vedr. division på tavlen.

Engelsk
I 9. klasse blev der talt om projektopgaven som eleverne i de efterfølgende 3 uger skulle skrive. Der blev langt vægt på problemformulering og strukturen som opgaven skulle bygges op om. Da eleverne havde fået en grundig introduktion til projektforløbet/skrivningen, startede engelskundervisningen. Klassen var i gang med at repetere pensum og var nået til et emne om New Zealand. Der blev talt om landets historie og forskellige folkeslag. Der var god deltagelse blandt eleverne om end nogen var mere aktive end andre.

Naturfag
I biologi i 8. klasse var klassen ved at gennemgå resultaterne af en for nylig gennemført terminsprøve. Der var god deltagelse blandt eleverne undervejs og læreren brugte god tid på at gennemgå det der i opgaven havde været svært.
I fysik/kemi i 9. klasse var de ved at gennemgå det periodiske system. Undervisningen foregik ved tavlen, hvor eleverne meldt ind, når de kunne svare på de stillede spørgsmål. Der var en god dialog i klassen, om end der var nogle elever, der var mere aktive end andre.

Kreative fag
I 3. klasse havde den ene halvdel idræt og den anden billedkunst. I idræt spillede de hockey med vægt på sammenspil, og i billedkunst var eleverne ved at lave en kæmpe bamseby, der senere skulle hænges op på gangen. Fordelen ved opdelingen var, at eleverne havde mulighed for at komme mere til. I billedkunst kunne alle elever arbejde på den samme planche – hvilket ikke ville have været muligt, hvis der havde været flere elever i klassen. I idræt kunne mange elever være i gange på samme tid – trods et forholdsvis lille rum for idræt. Det gjorde at intensiteten var høj for alle elever i begge undervisningssituationer.

Konklusion
Generelt har jeg en rigtig god fornemmelse af skolen, og eleverne virkede glade og interesserede i undervisningen. Prøveresultaterne og andre sammenligninger med øvrige skoler er med til at vise, at skolen er i stand til at skabe rammer, der giver eleverne en god faglig ballast og gode udviklingsmuligheder. Jeg mener, at skolens undervisning til fulde lever op til, hvad der kan forventes i folkeskolen, og jeg kan bekræfte, at undervisningssproget er dansk.

Tilsynsførende

Dorthe Bæhrenz