Friskoler er blevet mindre frie
20. sep 2005 00:01 De nye sager mod skolerne Alkownain og Al Qud er kulminationen på en udvikling de seneste fem år, hvor antallet af indgreb mod friskoler er steget eksplosivt
Morten Mikkelsen
I løbet af de seneste fem år er de danske friskoler blevet udsat for fem gange så mange skærpede tilsyn og skolelukninger som i de foregående 145 år, der har været lovgivet på området. Denne udvikling hænger sammen med, at andre religioner og etniske grupper i stigende grad har oprettet deres egne skoler. Men spørgsmålet er, om det stigende antal indgreb mod friskoler skyldes en stigende omsorg for skolebørnenes undervisning og det danske demokrati eller blot en faldende tolerance over for mindretals frihedsrettigheder.
Som omtalt på forsiden har Undervisningsministeriet i øjeblikket den somaliske Alkownain Friskole og den arabiske Al Qud Friskole under såkaldt "yderligere tilsyn", og især den førstnævnte får en særdeles alvorlig kritik. For nylig har Kristeligt Dagblad omtalt de tilsvarende tilsynsrapporter om Kildeskolen i Næstved og Øresunds Internationale Skole, der bygger på Scientology-stifteren L. Ron Hubbards pædagogik. Og i august vakte det debat, at Samuelskolen i København fik frataget sit statstilskud efter et "yderligere tilsyn".
De mange sager har affødt debat om, hvorvidt lovgrundlaget for tilsyn med friskoler er præcist nok. Som loven ser ud i dag, er det nemlig meget uklart, hvor grænsen går mellem skolens frihedsrettigheder og statens ret til at blande sig i skolen. Men sagerne er samtidig udtryk for, at tilliden til de frie skoler og dermed deres reelle frihed på fem år er blevet alvorligt indskrænket, mener Thorstein Balle, forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, som uddanner lærere til friskolerne.
-- Undervisningsministeriet har haft en lang tradition for at gå meget lempeligt til værks. Fra 1855 og frem til 2000 blev kun én skole lukket af staten. På den baggrund må man betragte de seneste års sager som en voldsom stigning. For mig at se er der ingen tvivl om, at det skyldes opkomsten af en række indvandrerskoler og et politisk ønske om at stikke en kæp i hjulet for disse skoler, erklærer Thorstein Balle, der ikke specifikt sigter til de to aktuelle sager om muslimske skoler.
Han vurderer, at synet på frie skoler fra politisk hold er skiftet dramatisk på fem år, begyndende med at daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) i 2000 bad om en vurdering af 20 indvandrerskoler og efterfølgende satte fem af dem under yderligere tilsyn. Hendes efterfølgere, Ulla Tørnæs (V) og Bertel Haarder (V), har skærpet linjen yderligere, foreløbig kulminerende med en opstramning af friskoleloven i foråret.
-- Jeg var i 1980'erne, da Haarder sidst var minister, konsulent for friskoler i Undervisningsministeriet. Dengang gjorde vi nærmest en dyd ud af, at vi ikke ville opstille regler for, hvad det vil sige at stå mål med folkeskolen. Det måtte vurderes fra sag til sag. Efter 2000 har ministeriet sat sig for at lave en tolkning af begrebet, og nu arbejder man efter princippet "noget for noget". Når staten givet et stort pengebeløb i støtte til skolerne, skal skolerne til gengæld dokumentere, hvad de leverer for pengene, siger Thorstein Balle.
Ove Korsgaard er lektor ved Danmarks Pædagogisk Universitet og ekspert i de frie skoler. Han er enig i, at forholdet mellem tillid til og kontrol af friskoler har forskubbet sig de seneste år. Men modsat Thorstein Balle ser han det ikke som en ren forfølgelse af uskyldige indvandrerskoler.
-- Statens tilsyn med friskolerne går helt tilbage til 1855, men det var socialdemokraten Frederik Borgbjerg, som i 1933 brød med statskontrollen og gav forældrekredsen tilsynsmyndigheden. De seneste få års opstramninger er således et brud med en tradition, der går langt tilbage i tid. Men årsagen er, at vi har fået en række skoler, der ikke lægger sig i forlængelse af den klassiske friskoletradition. Tidligere har der været skoler, som byggede på et andet kulturelt eller pædagogisk grundlag, men ikke ret mange skoler, hvor man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om de støttede det demokrati, vi lever i, forklarer Ove Korsgaard.
Han ser således den øgede pædagogiske kontrol som en følge af, at nogle skolers værdigrundlag afviger fra helt grundlæggende værdier i det danske samfund som folkestyre -- og i tilfældet med Samuelskolen og andre kristne skoler det fremherskende videnskabelige syn på verdens og menneskehedens opståen.
Skoleleder Hans-Jørgen Pedersen fra den udskældte Alkownain Friskole betragter imidlertid hverken tilsynet som politisk forfølgelse eller led i en værdikamp.
-- Vi skal huske at feje foran vores egen dør først. Hvis man tror, at man kan lave en friskole som et mikrokosmos af sit eget hjemland, som det har været tilfældet med nogle arabiske friskoler, så kan man godt pakke sammen. Friskolerne har i mange år været alt for slappe, så jeg synes kun, det er fint, at der nu sættes ind, siger han.
Dog håber Hans-Jørgen Pedersen på, at tilsynet følges op af en dialog:
-- Jeg støtter Dansk Friskoleforenings forslag om, at der sideløbende med kontrollen skal være en dialog mellem skolen og tilsynet. Ellers bliver vi trængt op i en krog, hvor det kan være svært at bevise, at vi rent faktisk gør noget for at forbedre forholdene. Man skal huske på, at friskolerne alle ønsker at lave en god skole og ikke det modsatte.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
duus@kristeligt-dagblad.dk
FRISKOLETILSYN SIDEN 1998
Følgende friskoler har de seneste syv år været underskastet et "yderligere tilsyn":
1998: Manarul Huda, Al-Huda og Al-Irchad Skoler, der alle blev vurderet til at leve op til lovgivningen.
2002: Ibn Sina Friskole og Æraskolen -- begge frataget statstilskud og ret til at være fri grundskole.
2003: Al Aqsa Arabisk Skole -- frataget statstilskud og ret til at være fri grundskole. Ahi International School og Den Moderne Kulturelle Skole -- begge vurderet til at leve op til lovgivningen
2005: Samuelskolen, Øresunds Internationale Skole, Kildeskolen, Alkownain Friskole samt Al Quds Skole. Ingen af disse sager er endeligt afgjort.
