26 april 2009

Danmarks Bedste Skoler

Muslimske skoler er Danmarks bedste
3. marts 2008 09:21 Indland
Print artikel
Send nyhed
Tre muslimske privatskoler topper en ny liste over skoler, der er bedst til at løfte den sociale arv. Den arabiske privatskole Al-Irchad har desuden kommunens bedste karaktergennemsnit. Nyhedsavisen undersøger hvorfor

JournalistMaria Thuesen Bleeg Email journalist
Al-Irchad, Al Hikma og Hay.
Det er navne på tre muslimske privatskoler, og de er blandt Danmarks bedste til at bryde børns sociale arv.
Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af den borgerlige tænketank Cepos.
Skolerne rangeres efter, hvordan eleverne klarer sig i forhold til deres baggrund - det vil sige, hvor gode eleverne er til at bryde den sociale arv. De tre muslimske privatskoler ligger nummer et, tre og fire på listen.
Ud over at være nummer et har Al-Irchad-skolen fra Helsingør også kommunens højeste karaktergennemsnit for andet år i træk. Privatskolens karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 2007 lå på 8,58 - landsgennemsnittet er 7,97.
Tryghed gør gode elever
Inden for de røde mure på Al-Irchadskolen er det frikvarter, og børn småløber rundt på gangene.
»Er du ny her?« spørger en pige med rottehaler.
Stemningen er imødekommende på eliteskolen, hvor omkring 200 tosprogede elever har deres daglige gang.
Skoleleder Khalil Mohamad hviler ikke på laurbærrene - han har klare bud på skolens succes.
»Vi tester nye elever, så vi ved præcis, hvad de kan blive bedre til. Jeg kan også mærke, at eleverne er trygge her. Trygge elever får mere ud af undervisningen,« siger han.
Arabiske Moustafa Alkaabi på 11 år er en dreng i den uartige alder, men han klarer sig alligevel godt i undervisningen.
»Jeg kommer i skolen for at lære. Det er i hvert fald længe siden, jeg sidst har været på kontoret,« siger han.
Eleverne sørger som regel selv for at stoppe mobning. Pakistanske Waslah Mansha er 15 år og en del af et mæglerkorps, der noterer uartige navne og stopper skænderier i frikvartererne.
Desuden er eleverne velinformerede om, hvad der sker i samfundet.
I sløjdlokalet står 15-årige Hiba Barchalli og maler et fjernsyn af pap. Hun laver projektopgave om Muhammedkrisen.
»Jeg vil fortælle om krisen ud fra en arabisk og en dansk synsvinkel. Jeg er personligt imod tegningerne, men nu ved jeg i hvert fald, hvad jeg taler om,« siger den palæstinensiske pige.
Brug for ekstra hjælp
Det er i de naturvidenskabelige fag, at Al Irchad-skolen topper, og det skyldes især, at skolen har ansat ingeniører til at undervise poderne.
Nizar Ali er uddannet ingeniør og arbejder som matematik-, fysik- og kemilærer. Han tror på differentieret undervisning.
»Jeg kender de fleste forældre og ved, hvem der er uddannede, og hvem der ikke er. Derfor ved jeg, hvilke elever der har brug for lidt mere hjælp,« fortæller han.
Nizar Alli har selv to børn i skolen, og han mener, at forældrenes engagement er altafgørende.
»Forældrene kommer ofte på uanmeldt besøg. Det giver børnene et skub, for de vil gerne vise, hvor dygtige de er,« siger han.
Dansklærer Kim Pedersen kan også tydeligt mærke forskellen på muslimske og danske forældres måde at håndtere folkeskolen på.
»Der er en stor respekt fra forældrenes side omkring lærerrollen. De ved, at vi vil det bedste for børnene, og selvom de er kritiske, nedsabler de os ikke,« siger han.
Skolen rummer elever med baggrund i otte forskellige lande, heriblandt iran, Tyrkiet og Pakistan.