Indvandrerskoler bedst til at løfte elever
Af Tine Bruun Eriksen, tier@berlingske.dk
Sidst opdateret torsdag den 21. februar 2008, 21:53
Den borgerlige tænketank CEPOS har rangordnet landets folkeskoler efter, hvor gode de er til at bryde den sociale arv.
Muslimske privatskoler er bedst til at løfte de elever, der ikke har de bedste
forudsætninger med i bagagen. Det viser en undersøgelse, som den borgerlige tænketank CEPOS offentliggjorde i går.
Undersøgelsen rangordner landets skoler efter deres såkaldte » undervisningseffekt « . Et begreb, der måler, hvordan eleverne på skolen klarer sig i forhold til det man skulle forvente på baggrund af en række sociale og økonomiske faktorer i elevernes hjem.
En skole med mange elever fra socialt belastede hjem scorer således en højere undervisningseffekt end en skole med elever fra ressourcestærke familier, selvom skolerne har opnået det samme karaktergennemsnit.
Undersøgelsen måler med andre ord skolernes evne til at bryde den sociale arv. Og det er man rigtig dygtige til på Al - Irchad Skolen i Helsingør, der ligger nummer et på CEPOS ’liste.
»Vi havde ikke forventet, at vi ville vinde på fagligheden, men vi er meget glade, « siger skoleleder Khalil Mohamad. Han er sikker på, at årsagen til skolens succes skal findes i det tætte samarbejde mellem skole og forældre.
CEPOS lavede allerede i 2006 en rangordning af landets skoler efter undervisningseffekt. Undersøgelsen blev dengang kritiseret fra flere sider, blandt andet for at indeholde stor statistisk usikkerhed og for ensidigt at fokusere på faglighed frem for f.eks kreativitet, samarbejdsevne og demokratiforståelse, som også er vigtig lærdom i folkeskolen.
Men CEPOS fastholder, at tallene er valide og har nu mindsket usikkerhederne og udvidet datamaterialet.
Trivsel eller faglighed
Geert Laier Christensen, der er forskningschef i CEPOS, er overbevist om, at de skoler, som prioriterer faglighed og især matematik og dansk højere end f. eks. det sociale, også scorer de bedste faglige resultater.
» Det bedste, man kan gøre for folk, er at lære dem at læse og regne. Så bliver de, efter min overbevisning, derefter også gode demokrater, gode til at samarbejde og får et bedre liv, « siger Geert Laier Christensen.
Man skulle så tro, at faglighed på de skoler, som ligger i top på CEPOS ’liste, var højt prioriteret. Et kig på skolernes hjemmesider, hvor de fleste formulerer deres mål og værdier, afkræfter dog hurtigt denne tese.
Faktisk viser det sig, at ordet »faglighed « ikke er at finde på over halvdelen af hjemmesiderne for de 15 skoler, der ligger i top.
På » vinderskolen « , Al - Irchad Skolen, siger skolelederen, Khalil Mohamad: » Det sociale og det faglige følges ad. Man kan ikke lære noget, hvis det sociale ikke er på plads. «
Hak i stoltheden
En anden ting, som undersøgelsen viser, er, at de højeste karakterer ikke nødvendigvis er lig med den bedste undervisning. Flere af de skoler, som normalt rangerer højt på listerne over karaktergennemsnit, får derfor nu » et hak i stoltheden. «
Virum Skole i Nordsjælland kan bryste sig af en 17. plads i Danmark, når man kun ser på karaktergennemsnit. Men langt de fleste af skolens elever kommer fra hjem, hvor forældrene er højtuddannede og tjener godt. Derfor er det også forventeligt, at eleverne klarer sig bedre end gennemsnittet, og derfor kan det kun blive til en 303. plads på CEPOS ’liste.
Viceskoleinspektør Jørn Gunnersen tager undersøgelsen med et gran salt og siger: » Det er helt klart, at vores elever har nogle særlige forudsætninger, og derfor skal de også klare sig rigtig godt, hvilket de også gør. Men det svarer lidt til, at man til OL i løb siger, at nogle af deltagerne havde også lidt længere ben eller lidt bedre træningsforhold, og derfor skal der ændres på resultaterne. Det vigtigste er, hvordan de klarer sig videre i ungdomsuddannelserne. «
http://www.berlingske.dk/article/20080221/danmark/702210060/
