Så er de nye resultater kommet fra Cepos. Al Irchad Skolen Topper i Helsingør Kommune igen , og som nr. 5-6 på lands niveau .
07 april 2010
29 april 2009
Muslimske skoler bedst til at bryde social arv
Muslimske skoler bedst til at bryde social arv
Tre af de fire bedste skoler i Danmark til at uddanne elever, som får høje karakterer, er muslimske friskoler. Niveaudeling, højt uddannede lærere og mere autoritetstro forældre er forklaringen, lyder det fra den ene af skolerne.
Når samtlige af landets skoler måles på deres evne til at hæve elevernes eksamenskarakterer i forhold til den sociale baggrund, som eleverne har, så ender tre muslimske friskoler på pladserne 1, 3 og 4. Det viser en opgørelse af skolernes såkaldte "undervisningseffekt", som den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har foretaget.
Landets bedste skole til at hæve elevernes karakterer over forventning er Al-Irchad Skolen i Helsingør, herefter kommer den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København efterfulgt af Al Hikma Skolen og Hay Skolen, ligeledes københavnske.Skoleleder Khalil Mohamad fra Al-Irchad giver i Nyhedsavisen i dag sin forklaring på sin skoles succes:"Vi tester nye elever, så vi ved præcis, hvad de kan blive bedre til. Jeg kan også mærke, at eleverne er trygge her. Trygge elever får mere ud af undervisningen," siger han.Det er især i de naturvidenskabelig fag, at eleverne på Al-Irchad Skolen er dygtige. Måske fordi de slet ikke undervisens af læreruddannede lærere, men af ingeniører.En anden forklaring på eleverne succes er tilsyneladende, at elevernes forældre - modsat mange danske forældre - stadig opfatter lærerne som autoriteter, som man skal lytte til."Der er stor respekt fra forældrenes side omkring lærerrollen. De ved, at vi vil det bedste for børnene, og selvom de er kritiske, nedsabler de os ikke," siger dansklærer Kim Pedersen fra skolen til Nyhedsavisen.
Tre af de fire bedste skoler i Danmark til at uddanne elever, som får høje karakterer, er muslimske friskoler. Niveaudeling, højt uddannede lærere og mere autoritetstro forældre er forklaringen, lyder det fra den ene af skolerne.
Når samtlige af landets skoler måles på deres evne til at hæve elevernes eksamenskarakterer i forhold til den sociale baggrund, som eleverne har, så ender tre muslimske friskoler på pladserne 1, 3 og 4. Det viser en opgørelse af skolernes såkaldte "undervisningseffekt", som den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har foretaget.
Landets bedste skole til at hæve elevernes karakterer over forventning er Al-Irchad Skolen i Helsingør, herefter kommer den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København efterfulgt af Al Hikma Skolen og Hay Skolen, ligeledes københavnske.Skoleleder Khalil Mohamad fra Al-Irchad giver i Nyhedsavisen i dag sin forklaring på sin skoles succes:"Vi tester nye elever, så vi ved præcis, hvad de kan blive bedre til. Jeg kan også mærke, at eleverne er trygge her. Trygge elever får mere ud af undervisningen," siger han.Det er især i de naturvidenskabelig fag, at eleverne på Al-Irchad Skolen er dygtige. Måske fordi de slet ikke undervisens af læreruddannede lærere, men af ingeniører.En anden forklaring på eleverne succes er tilsyneladende, at elevernes forældre - modsat mange danske forældre - stadig opfatter lærerne som autoriteter, som man skal lytte til."Der er stor respekt fra forældrenes side omkring lærerrollen. De ved, at vi vil det bedste for børnene, og selvom de er kritiske, nedsabler de os ikke," siger dansklærer Kim Pedersen fra skolen til Nyhedsavisen.
28 april 2009
Her er Danmarks bedste skole
Her er Danmarks bedste skole
Hvilken skole i landet er bedst til at give eleverne de faglige kundskaber, der skal til for at klare sig? CEPOS offentliggør i dag tal for alle landets skoler.
Det hedder undervisningseffekt, og det måler, hvor gode skoler er til at undervise børn, når man tager højde for f.eks. forældres uddannelse og sociale baggrund.
CEPOS har undersøgt undervisningseffekten på alle landets skoler og offentliggjort resultatet på www.undervisningseffekt.dk. Her finder man blandt andet, at de københavnske skoler har en middel undervisningseffekt, mens resten af Storkøbenhavn ligger over middel.Højer kommune bedstUndersøgelsen er baseret på tal fra 2006, og er derfor med de gamle kommunegrænser. Og her er Højer kommune bedst med en undervisningseffekt på 0,47. Det betyder, at karaktererne i gennemsnit i kommunen ligger 0,47 point over, hvad man kunne forvente, når man tager højde for børnenes sociale baggrund, forældrenes uddannelse mm.Danmarks dårligst præsterende kommune er den tidligere Hashøj Kommune med en undervisningseffekt på -0,47.Al-Irchad Skole bedstDanmarks bedste skole målt på undervisningseffekt er Al-Irchad i Helsingør med en undervisningseffekt på 1,35.Danmarks dårligste skole målt på undervisningseffekt er Hirtshals Kommuneskole. Her ligger karaktergennemsnittet et point lavere, end hvad man burde kunne forvente.Privat dominansKigger man på top 20-listen, er der placeret lige mange kommunale og private skoler. Men tager man i betragtning, at der er mere end tre gange så mange kommunale grundskoler som private på landsplan, giver dette de private skoler en forholdsmæssig dominans.Se mere på undervisningseffekt.dk
og http://www.180grader.dk/nyheder/Her_er_Danmarks_bedste_skole.php
thomas@180grader.dk
Hvilken skole i landet er bedst til at give eleverne de faglige kundskaber, der skal til for at klare sig? CEPOS offentliggør i dag tal for alle landets skoler.
Det hedder undervisningseffekt, og det måler, hvor gode skoler er til at undervise børn, når man tager højde for f.eks. forældres uddannelse og sociale baggrund.
CEPOS har undersøgt undervisningseffekten på alle landets skoler og offentliggjort resultatet på www.undervisningseffekt.dk. Her finder man blandt andet, at de københavnske skoler har en middel undervisningseffekt, mens resten af Storkøbenhavn ligger over middel.Højer kommune bedstUndersøgelsen er baseret på tal fra 2006, og er derfor med de gamle kommunegrænser. Og her er Højer kommune bedst med en undervisningseffekt på 0,47. Det betyder, at karaktererne i gennemsnit i kommunen ligger 0,47 point over, hvad man kunne forvente, når man tager højde for børnenes sociale baggrund, forældrenes uddannelse mm.Danmarks dårligst præsterende kommune er den tidligere Hashøj Kommune med en undervisningseffekt på -0,47.Al-Irchad Skole bedstDanmarks bedste skole målt på undervisningseffekt er Al-Irchad i Helsingør med en undervisningseffekt på 1,35.Danmarks dårligste skole målt på undervisningseffekt er Hirtshals Kommuneskole. Her ligger karaktergennemsnittet et point lavere, end hvad man burde kunne forvente.Privat dominansKigger man på top 20-listen, er der placeret lige mange kommunale og private skoler. Men tager man i betragtning, at der er mere end tre gange så mange kommunale grundskoler som private på landsplan, giver dette de private skoler en forholdsmæssig dominans.Se mere på undervisningseffekt.dk
og http://www.180grader.dk/nyheder/Her_er_Danmarks_bedste_skole.php
thomas@180grader.dk
27 april 2009
Ambitiøse Lærere 1
Michael Ford er ABZebra's ansvarlige udgiver.
Michael Fords forfatterskab spænder vidt - 30 i alt (samt flere teaterstykker). Se de skrevne, oversatte og redigerede bøger her.
Michael er vokset op i en tre-sproget familie, er mag.art. og fil.lic. - Københavns og Lunds Universitet - han oversætter bøger og tekster fra og til dansk, svensk og engelsk, læs gerne mere her.
Humoristiske og lærerige foredrag på engelsk (og dansk) for gymnasieklasser og virksomheder - om eventyrets verden samt sproglig forståelse - tilføjer begrebet foredrag en ny dimension.
Herudover underviser Michael Ford tosprogede i dansk, samfund og engelsk på Al Irchad Skolen.
Michael Fords forfatterskab spænder vidt - 30 i alt (samt flere teaterstykker). Se de skrevne, oversatte og redigerede bøger her.
Michael er vokset op i en tre-sproget familie, er mag.art. og fil.lic. - Københavns og Lunds Universitet - han oversætter bøger og tekster fra og til dansk, svensk og engelsk, læs gerne mere her.
Humoristiske og lærerige foredrag på engelsk (og dansk) for gymnasieklasser og virksomheder - om eventyrets verden samt sproglig forståelse - tilføjer begrebet foredrag en ny dimension.
Herudover underviser Michael Ford tosprogede i dansk, samfund og engelsk på Al Irchad Skolen.
Om Michael Ford
Forfatter Michael Ford
er født i Stockholm i 1950.
Han har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 30 år. Har været underviser og teaterdirektør i Sverige, skoleleder og underviser i Danmark. Har boet i Sverige, Australien og Libanon.
Opvokset og uddannet i Danmark (mag.art. i engelsk fra Københavns/Lunds Universitet) beskæftiger andengenerationsindvandreren Michael Ford sig i sit forfatterskab med vilkårene for den fremmede i et samfund, hvor janteloven definerer menneskers skepsis over for enerens forsøg på at bidrage til fællesskabet.
Michael Ford har sammen med Regitze Schmidt etableret forlaget ABZebra, der udgiver nye danske eventyr for børn og voksne. Forfatterhuset.com er arnestedet for sproglige udfordringer og oversættelser.
Michael Ford
(f. 1950) er forfatter. Han har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 30 år. Han har været underviser og teaterdirektør i Sverige, skoleleder og underviser i Danmark. Søn af en engelsk pilot og en svensk skuespillerinde har han boet i Australien, Libanon og Sverige, men han er opvokset og uddannet i Danmark, og det er her, han har udgivet sine bøger. Hans seneste bøger er udgivet på både dansk og engelsk.
Michael Ford har bl.a. skrevet:
For din er magten, roman, Forlaget Melgaard 1986
Det moderne Eventyr, roman, Chr. Erichsens Forlag 1988
Cancergaden hånd i hånd, et posthumt brev, Hans Reitzels Forlag 1994
Kendte Danskere, redigering og oversættelse, Post Danmark, 1995
Die Tage, die uns blieben, Leben mit der Diagnose Krebs, Friederich Bahn Verlag 1996
2021, antologi, Forlaget Fremad 1997
Ole Bole gik i skole, debatbog, Multivers 2002
En række lærebøger: Dansk for tosprogede elever, 1.-5. kl., Al-Irchad 2003
ABZebra's eventyr
Den skæve Zebra, Den sidste Panda, Prinsen af Dyrehaven, Spøgelset på Kronborg Gnomen på Hammer Mølle (ungdomsbog maj/2005)
Eventyret om Den Kongelige Kænguru - 2006
Fire eventyrlige fortællinger - 2006
(f. 1950) er forfatter. Han har skrevet skønlitteratur og dramatik i mere end 30 år. Han har været underviser og teaterdirektør i Sverige, skoleleder og underviser i Danmark. Søn af en engelsk pilot og en svensk skuespillerinde har han boet i Australien, Libanon og Sverige, men han er opvokset og uddannet i Danmark, og det er her, han har udgivet sine bøger. Hans seneste bøger er udgivet på både dansk og engelsk.
Michael Ford har bl.a. skrevet:
For din er magten, roman, Forlaget Melgaard 1986
Det moderne Eventyr, roman, Chr. Erichsens Forlag 1988
Cancergaden hånd i hånd, et posthumt brev, Hans Reitzels Forlag 1994
Kendte Danskere, redigering og oversættelse, Post Danmark, 1995
Die Tage, die uns blieben, Leben mit der Diagnose Krebs, Friederich Bahn Verlag 1996
2021, antologi, Forlaget Fremad 1997
Ole Bole gik i skole, debatbog, Multivers 2002
En række lærebøger: Dansk for tosprogede elever, 1.-5. kl., Al-Irchad 2003
ABZebra's eventyr
Den skæve Zebra, Den sidste Panda, Prinsen af Dyrehaven, Spøgelset på Kronborg Gnomen på Hammer Mølle (ungdomsbog maj/2005)
Eventyret om Den Kongelige Kænguru - 2006
Fire eventyrlige fortællinger - 2006
Læs mere på http://www.michaelford.dk/
Friskoler er blevet mindre frie
Friskoler er blevet mindre frie
20. sep 2005 00:01 De nye sager mod skolerne Alkownain og Al Qud er kulminationen på en udvikling de seneste fem år, hvor antallet af indgreb mod friskoler er steget eksplosivt
Morten Mikkelsen
I løbet af de seneste fem år er de danske friskoler blevet udsat for fem gange så mange skærpede tilsyn og skolelukninger som i de foregående 145 år, der har været lovgivet på området. Denne udvikling hænger sammen med, at andre religioner og etniske grupper i stigende grad har oprettet deres egne skoler. Men spørgsmålet er, om det stigende antal indgreb mod friskoler skyldes en stigende omsorg for skolebørnenes undervisning og det danske demokrati eller blot en faldende tolerance over for mindretals frihedsrettigheder.
Som omtalt på forsiden har Undervisningsministeriet i øjeblikket den somaliske Alkownain Friskole og den arabiske Al Qud Friskole under såkaldt "yderligere tilsyn", og især den førstnævnte får en særdeles alvorlig kritik. For nylig har Kristeligt Dagblad omtalt de tilsvarende tilsynsrapporter om Kildeskolen i Næstved og Øresunds Internationale Skole, der bygger på Scientology-stifteren L. Ron Hubbards pædagogik. Og i august vakte det debat, at Samuelskolen i København fik frataget sit statstilskud efter et "yderligere tilsyn".
De mange sager har affødt debat om, hvorvidt lovgrundlaget for tilsyn med friskoler er præcist nok. Som loven ser ud i dag, er det nemlig meget uklart, hvor grænsen går mellem skolens frihedsrettigheder og statens ret til at blande sig i skolen. Men sagerne er samtidig udtryk for, at tilliden til de frie skoler og dermed deres reelle frihed på fem år er blevet alvorligt indskrænket, mener Thorstein Balle, forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, som uddanner lærere til friskolerne.
-- Undervisningsministeriet har haft en lang tradition for at gå meget lempeligt til værks. Fra 1855 og frem til 2000 blev kun én skole lukket af staten. På den baggrund må man betragte de seneste års sager som en voldsom stigning. For mig at se er der ingen tvivl om, at det skyldes opkomsten af en række indvandrerskoler og et politisk ønske om at stikke en kæp i hjulet for disse skoler, erklærer Thorstein Balle, der ikke specifikt sigter til de to aktuelle sager om muslimske skoler.
Han vurderer, at synet på frie skoler fra politisk hold er skiftet dramatisk på fem år, begyndende med at daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) i 2000 bad om en vurdering af 20 indvandrerskoler og efterfølgende satte fem af dem under yderligere tilsyn. Hendes efterfølgere, Ulla Tørnæs (V) og Bertel Haarder (V), har skærpet linjen yderligere, foreløbig kulminerende med en opstramning af friskoleloven i foråret.
-- Jeg var i 1980'erne, da Haarder sidst var minister, konsulent for friskoler i Undervisningsministeriet. Dengang gjorde vi nærmest en dyd ud af, at vi ikke ville opstille regler for, hvad det vil sige at stå mål med folkeskolen. Det måtte vurderes fra sag til sag. Efter 2000 har ministeriet sat sig for at lave en tolkning af begrebet, og nu arbejder man efter princippet "noget for noget". Når staten givet et stort pengebeløb i støtte til skolerne, skal skolerne til gengæld dokumentere, hvad de leverer for pengene, siger Thorstein Balle.
Ove Korsgaard er lektor ved Danmarks Pædagogisk Universitet og ekspert i de frie skoler. Han er enig i, at forholdet mellem tillid til og kontrol af friskoler har forskubbet sig de seneste år. Men modsat Thorstein Balle ser han det ikke som en ren forfølgelse af uskyldige indvandrerskoler.
-- Statens tilsyn med friskolerne går helt tilbage til 1855, men det var socialdemokraten Frederik Borgbjerg, som i 1933 brød med statskontrollen og gav forældrekredsen tilsynsmyndigheden. De seneste få års opstramninger er således et brud med en tradition, der går langt tilbage i tid. Men årsagen er, at vi har fået en række skoler, der ikke lægger sig i forlængelse af den klassiske friskoletradition. Tidligere har der været skoler, som byggede på et andet kulturelt eller pædagogisk grundlag, men ikke ret mange skoler, hvor man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om de støttede det demokrati, vi lever i, forklarer Ove Korsgaard.
Han ser således den øgede pædagogiske kontrol som en følge af, at nogle skolers værdigrundlag afviger fra helt grundlæggende værdier i det danske samfund som folkestyre -- og i tilfældet med Samuelskolen og andre kristne skoler det fremherskende videnskabelige syn på verdens og menneskehedens opståen.
Skoleleder Hans-Jørgen Pedersen fra den udskældte Alkownain Friskole betragter imidlertid hverken tilsynet som politisk forfølgelse eller led i en værdikamp.
-- Vi skal huske at feje foran vores egen dør først. Hvis man tror, at man kan lave en friskole som et mikrokosmos af sit eget hjemland, som det har været tilfældet med nogle arabiske friskoler, så kan man godt pakke sammen. Friskolerne har i mange år været alt for slappe, så jeg synes kun, det er fint, at der nu sættes ind, siger han.
Dog håber Hans-Jørgen Pedersen på, at tilsynet følges op af en dialog:
-- Jeg støtter Dansk Friskoleforenings forslag om, at der sideløbende med kontrollen skal være en dialog mellem skolen og tilsynet. Ellers bliver vi trængt op i en krog, hvor det kan være svært at bevise, at vi rent faktisk gør noget for at forbedre forholdene. Man skal huske på, at friskolerne alle ønsker at lave en god skole og ikke det modsatte.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
duus@kristeligt-dagblad.dk
FRISKOLETILSYN SIDEN 1998
Følgende friskoler har de seneste syv år været underskastet et "yderligere tilsyn":
1998: Manarul Huda, Al-Huda og Al-Irchad Skoler, der alle blev vurderet til at leve op til lovgivningen.
2002: Ibn Sina Friskole og Æraskolen -- begge frataget statstilskud og ret til at være fri grundskole.
2003: Al Aqsa Arabisk Skole -- frataget statstilskud og ret til at være fri grundskole. Ahi International School og Den Moderne Kulturelle Skole -- begge vurderet til at leve op til lovgivningen
2005: Samuelskolen, Øresunds Internationale Skole, Kildeskolen, Alkownain Friskole samt Al Quds Skole. Ingen af disse sager er endeligt afgjort.
seneste Tilsyn foretaget
TILSYN MED AL IRCHAD SKOLEN SKOLEÅRET
Fredericiavej 63, 3000 Helsingør
2008/2009
Til skolens forældrekreds og skolens bestyrelse.
Tilsynet er baseret på samtale med skoleleder Khalil Mohamad, gennemgang af
skolens ugeskemaer, vurdering af eksamensresultater og to besøg på skolen. Mit tilsyn har været præget af stor imødekommenhed og åbenhed fra skoleleder Khalil Mohammads og det øvrige personales side. Der har været uhindret adgang til de nødvendige oplysninger.
I mit tilsyn med Al Irchad skolen, har jeg bestræbt mig på at se en bred del af undervisningen både med hensyn til fag og klassetrin. Jeg besøgte skolen to gange i løbet af skoleåret 2008/2009, og her så jeg følgende:
· Dansk i 0., 1., 2., 3., 4., 6., 7., 8. og 9. klasse
· Matematik i 1., 2., 4., 5. og 7. klasse
· Engelsk i 5., 8. og 9. klasse
· Natur/teknik i 3. og 4. klasse
· Biologi i 6. og 8. klasse
· Geografi i 9. klasse
· Fysik/kemi i 9. klasse
· Idræt i 3. og 7. klasse
· Formning i 2. og 3. klasse
· Sang i 5. klasse
· Samfundsfag i 9. klasse
Herunder er mine observationer fra de to tilsyn:
Torsdag d. 6. november 2008
Dansk
I 0. klasse blev der arbejdet med bogstavernes lyde. Der blev lavet tydelige fagter til lydene, hvilket eleverne synes at være helt bekendte med og uden tvivl var med til at tydeliggøre hvilke lyde, der var tale om. Dagens lyd var M. Der var tydelige en ens opbygget struktur omkring dette arbejde med bogstaver og lyde, og eleverne virkede helt fortrolig med denne struktur.
I 1. klasse startede de med at snakke om dagens navn, dato, årstid og vejr. Derefter var der opfølgning på lektier. Dette blev gjort ved højtlæsning på klassen. Trods meget forskellige niveauer var eleverne meget flittige til at melde sig til læsningen, hvilket tyder på, at der er et trygt læringsmiljø i klassen.
I 2. klasse startede de også med at tale om dagen samt at samle op på dagens læselektier. Elevernes navne blev trukket af en bunke, hvorefter de svarede på de opgaver, de havde lavet hjemme. Der var god struktur på undervisningen, og eleverne var bekendte med denne fremgangsmåde.
I 3. klasse havde de lytteøvelser. Eleverne skrev på små ’pap-whiteboads’ det ord, læreren sagde. Også her blev der brugt fagter til at forklare ordenes lyde med. Endelig blev der undervejs refereret til tidligere lærte huskeregler, og disse blev genopfrisket for de nye elever i klassen. Læreren havde rigtig god kontakt til eleverne og huskereglerne synes at være en kendt metode i undervisningen.
I 4. klasse havde eleverne om dialekter. Der blev læst sætninger op på en dialekt, og eleverne skulle så ’oversætte’. Der var god ro i klassen og mange af eleverne markerede flittigt.
I 6. klasse læste eleverne højt af selvskrevne historier. Der blev arbejdet en del med højtlæsningsteknikker med henblik på senere at deltage i en højtlæsningsseance på kommunalbiblioteket. Derefter gennemgik klassen kriterierne for en bograpport som skulle afleveres 14 dage efter. Læreren havde rigtig god kontakt til eleverne og de fleste var meget aktive i timen.
I 9. klasse havde de diktat. Der var en god ro i klassen, og det var tydeligt, at eleverne var helt klar over, hvad der skulle ske. I klassen var der mange opslag på væggene med både grammatiske huskeregler og analysemodeller.
Matematik
I 1. klasse arbejdede eleverne med mængdelære og plusstykker. Undervisningen foregik på tavlen, og læreren synes at have en god kontakt til eleverne. Der blev ofte spurgt ind til, hvordan eleven var nået frem til et bestemt resultat, hvilket uden tvivl øger forståelsen hos eleverne.
I 2. klasse arbejdede de med plusstykker. Ved hjælp af en 10-sidet terning lavede eleverne egne tocifrede plusstykker. Når den enkelte elev havde nået de fælles opgaver, arbejdede de videre i arbejdshæfter. Dette synes at være en helt naturlig del af undervisningen. Undervisningen bar præg af en fin form for undervisningsdifferentiering, hvor eleverne fik gode udfordringer på netop deres niveau.
I 5. klasse var der en fælles opsamling omkring brøker og procent, hvilket var elevernes lektier. Derefter arbejdede de individuelt med rumfang. Der var en god koncentration i klassen.
I 6. klasse havde de en 7. klasses matematiktest. Der var god arbejdsro i klassen og eleverne arbejdede flittigt med opgaverne.
I 7. klasse blev der på tavlen talt om omregning. Læreren gennemgik noget, og så blev der stillet opgaver ud til klassen. Der var en god kommunikation mellem læreren og eleverne.
I 9. klasse blev der samlet op på en tidligere taget test. Der blev primært fokuseret på de opgaver, der havde været et problem for mange af eleverne. Læreren virkede meget ’til stede’ i undervisningen, hvilket havde en afsmittende effekt på eleverne.
Engelsk
I 5. klasse lavede eleverne forskellige øvelser med opslag i ordbog. Der var flere opgaver, der var med til at sikre, at alle elever altid havde noget at lave. Der var flere sværhedsgrader af elevernes opgaver, hvilket er en god måde at understøtte undervisningsdifferentiering på.
I 8. klasse blev der talt om uregelmæssige verber. Eleverne fik danske sætninger, som de skulle oversætte til engelsk. Fagligheden var høj, og eleverne synes at have stor respekt for deres lærer.
Naturfag
I natur/teknik i 3. klasse blev der talt om kost og ernæring. Eleverne lavede plancher om deres mad fra dagen i forvejen, og der blev talt om, hvad der var sundt og ikke så sundt mad.
I 4. klasse blev der talt om damp, vand og is i natur/teknik. Eleverne blev inddelt i grupper og skulle på internettet finde oplysninger om en af disse tre dele. Det blev ofte refereret til tidligere gennemgået materiale, og eleverne synes velkendt med denne form for undervisning.
I biologi i 6. klasse talte eleverne om sukkerholdige kontra ikke sukkerholdige væsker. Der blev undervejs talt om sukkersyge og andre emner, som synes at optage eleverne. Det var med til at gøre undervisningen levende og derfor mere interessant for eleverne.
Geografi i 9. klasse blev brugt til opsamling af en geografiprøve. Selv om der var tydelig forskel på elevernes faglige niveau, var rigtig mange elever meget aktive i undervisningen. Også her tyder det på tryghed i undervisningen.
Kreativefag
I formning i 2. klasse farvede eleverne bogstaver og tegnede ting til, der begyndte med det pågældende bogstav. Der var en behagelig og hyggelig stemning i klassen.
I sang i 5. klasse lavede eleverne først stemmetræning efter et bånd for derefter at synge. Stort set alle elever var meget aktive i timen, og lærerens energi smittede godt af på eleverne.
I 7. klasse idræt blev der spillet fodbold på skolens udendørs boldbane. Det var en lille turnering med tre hold, og eleverne virkede utrolig aktive på banen.
Samfundsfag
I 9. klasse havde eleverne om politik. Dele var repetition fra tidligere gennemgået stof hele tiden koblet sammen med nyt stof. Det var med til at give god sammenhæng for eleverne, og der var også en god deltagelse fra mange af eleverne.
Mandag den 16. februar 2009
Dansk
I 3. klasse havde eleverne om rim og remser. Der blev talt om forskellige former for rim og opgaver vedr. dette blev gennemgået på klassen. Niveauet blandt eleverne var naturligvis forskellige, og det betød også, at få elever havde lidt svært ved at følge med. Dog virkede det som om at alle i sidste ende fik lavet deres opgave.
I 6. klasse have eleverne quiz vedr. tre tekster, de havde læst. Dette virkede godt, da det motiverede mange af eleverne til at deltage, og samtidig repeterede de, de læste tekster. Der blev også arbejdet med højtlæsning og gennemgang af den læste tekst. Der blev brugt god tid på at tale om nye og for eleverne ukendte ord, hvilket var med til at forbedre elevernes forståelse af teksten. Dette er en vigtig del af tekstforståelsen, især men en stor andel af elever med dansk som andetsprog. Det virkede på klassen, som om det var en kendt fremgangsmåde ved tekstlæsning.
I 7. klasse havde eleverne arbejdet med de nordiske lande, og på den baggrund skrevet breve der handlede om et af disse lande. Timen blev brugt til at tale om disse breve og gode eksempler blev læst op for klassen. Undervejs blev der talt om, hvordan man bygger personlige brev op.
I 8. klasse var de i gang med at gennemlæse den lille havfrue, som senere skal bruges til teaterstykke i klassen. Eleverne sad i klassen og op gangen uden for klassen og arbejdede enten alene eller to og to. De havde fået udleveret spørgsmål, som de skulle besvare undervejs i gennemlæsningen af teksten. Der var god ro blandt eleverne og det gav indtryk koncentreret arbejde.
Matematik
I 1. klasse arbejdede eleverne med taltabeller. Alle elever kom til tavlen for at udfylde ni felter fra en taltabel med udgangspunkt i et enkelt tal. Der var god differentiering, da der blev taget udgangspunkt i elevernes individuelle niveau, når de skulle til tavlen. De svageste fik lov at bruge en taltabel til hjælp og de stærkeste fik høje tal med komplicerede overgange.
I 4. klasse var eleverne i gang med arbejdspapirer vedr. ligninger og grafer. Der blev arbejdet flittigt og slev om hastigheden blandt eleverne var meget forskellige, synes ingen af eleverne at have store vanskeligheder.
I 5. klasse skulle de til at i gang med brøker, og arbejdede i den forbindelse med repetition af division. Eleverne kom til tavlen og skulle udregne brøkerne fra ½ til 1/10. Hvis nogle af eleverne havde vanskeligheder, fik de andre elever op til at hjælpe. Efterfølgende gennemgik læreren metoderne vedr. division på tavlen.
Engelsk
I 9. klasse blev der talt om projektopgaven som eleverne i de efterfølgende 3 uger skulle skrive. Der blev langt vægt på problemformulering og strukturen som opgaven skulle bygges op om. Da eleverne havde fået en grundig introduktion til projektforløbet/skrivningen, startede engelskundervisningen. Klassen var i gang med at repetere pensum og var nået til et emne om New Zealand. Der blev talt om landets historie og forskellige folkeslag. Der var god deltagelse blandt eleverne om end nogen var mere aktive end andre.
Naturfag
I biologi i 8. klasse var klassen ved at gennemgå resultaterne af en for nylig gennemført terminsprøve. Der var god deltagelse blandt eleverne undervejs og læreren brugte god tid på at gennemgå det der i opgaven havde været svært.
I fysik/kemi i 9. klasse var de ved at gennemgå det periodiske system. Undervisningen foregik ved tavlen, hvor eleverne meldt ind, når de kunne svare på de stillede spørgsmål. Der var en god dialog i klassen, om end der var nogle elever, der var mere aktive end andre.
Kreative fag
I 3. klasse havde den ene halvdel idræt og den anden billedkunst. I idræt spillede de hockey med vægt på sammenspil, og i billedkunst var eleverne ved at lave en kæmpe bamseby, der senere skulle hænges op på gangen. Fordelen ved opdelingen var, at eleverne havde mulighed for at komme mere til. I billedkunst kunne alle elever arbejde på den samme planche – hvilket ikke ville have været muligt, hvis der havde været flere elever i klassen. I idræt kunne mange elever være i gange på samme tid – trods et forholdsvis lille rum for idræt. Det gjorde at intensiteten var høj for alle elever i begge undervisningssituationer.
Konklusion
Generelt har jeg en rigtig god fornemmelse af skolen, og eleverne virkede glade og interesserede i undervisningen. Prøveresultaterne og andre sammenligninger med øvrige skoler er med til at vise, at skolen er i stand til at skabe rammer, der giver eleverne en god faglig ballast og gode udviklingsmuligheder. Jeg mener, at skolens undervisning til fulde lever op til, hvad der kan forventes i folkeskolen, og jeg kan bekræfte, at undervisningssproget er dansk.
Tilsynsførende
Dorthe Bæhrenz
Fredericiavej 63, 3000 Helsingør
2008/2009
Til skolens forældrekreds og skolens bestyrelse.
Tilsynet er baseret på samtale med skoleleder Khalil Mohamad, gennemgang af
skolens ugeskemaer, vurdering af eksamensresultater og to besøg på skolen. Mit tilsyn har været præget af stor imødekommenhed og åbenhed fra skoleleder Khalil Mohammads og det øvrige personales side. Der har været uhindret adgang til de nødvendige oplysninger.
I mit tilsyn med Al Irchad skolen, har jeg bestræbt mig på at se en bred del af undervisningen både med hensyn til fag og klassetrin. Jeg besøgte skolen to gange i løbet af skoleåret 2008/2009, og her så jeg følgende:
· Dansk i 0., 1., 2., 3., 4., 6., 7., 8. og 9. klasse
· Matematik i 1., 2., 4., 5. og 7. klasse
· Engelsk i 5., 8. og 9. klasse
· Natur/teknik i 3. og 4. klasse
· Biologi i 6. og 8. klasse
· Geografi i 9. klasse
· Fysik/kemi i 9. klasse
· Idræt i 3. og 7. klasse
· Formning i 2. og 3. klasse
· Sang i 5. klasse
· Samfundsfag i 9. klasse
Herunder er mine observationer fra de to tilsyn:
Torsdag d. 6. november 2008
Dansk
I 0. klasse blev der arbejdet med bogstavernes lyde. Der blev lavet tydelige fagter til lydene, hvilket eleverne synes at være helt bekendte med og uden tvivl var med til at tydeliggøre hvilke lyde, der var tale om. Dagens lyd var M. Der var tydelige en ens opbygget struktur omkring dette arbejde med bogstaver og lyde, og eleverne virkede helt fortrolig med denne struktur.
I 1. klasse startede de med at snakke om dagens navn, dato, årstid og vejr. Derefter var der opfølgning på lektier. Dette blev gjort ved højtlæsning på klassen. Trods meget forskellige niveauer var eleverne meget flittige til at melde sig til læsningen, hvilket tyder på, at der er et trygt læringsmiljø i klassen.
I 2. klasse startede de også med at tale om dagen samt at samle op på dagens læselektier. Elevernes navne blev trukket af en bunke, hvorefter de svarede på de opgaver, de havde lavet hjemme. Der var god struktur på undervisningen, og eleverne var bekendte med denne fremgangsmåde.
I 3. klasse havde de lytteøvelser. Eleverne skrev på små ’pap-whiteboads’ det ord, læreren sagde. Også her blev der brugt fagter til at forklare ordenes lyde med. Endelig blev der undervejs refereret til tidligere lærte huskeregler, og disse blev genopfrisket for de nye elever i klassen. Læreren havde rigtig god kontakt til eleverne og huskereglerne synes at være en kendt metode i undervisningen.
I 4. klasse havde eleverne om dialekter. Der blev læst sætninger op på en dialekt, og eleverne skulle så ’oversætte’. Der var god ro i klassen og mange af eleverne markerede flittigt.
I 6. klasse læste eleverne højt af selvskrevne historier. Der blev arbejdet en del med højtlæsningsteknikker med henblik på senere at deltage i en højtlæsningsseance på kommunalbiblioteket. Derefter gennemgik klassen kriterierne for en bograpport som skulle afleveres 14 dage efter. Læreren havde rigtig god kontakt til eleverne og de fleste var meget aktive i timen.
I 9. klasse havde de diktat. Der var en god ro i klassen, og det var tydeligt, at eleverne var helt klar over, hvad der skulle ske. I klassen var der mange opslag på væggene med både grammatiske huskeregler og analysemodeller.
Matematik
I 1. klasse arbejdede eleverne med mængdelære og plusstykker. Undervisningen foregik på tavlen, og læreren synes at have en god kontakt til eleverne. Der blev ofte spurgt ind til, hvordan eleven var nået frem til et bestemt resultat, hvilket uden tvivl øger forståelsen hos eleverne.
I 2. klasse arbejdede de med plusstykker. Ved hjælp af en 10-sidet terning lavede eleverne egne tocifrede plusstykker. Når den enkelte elev havde nået de fælles opgaver, arbejdede de videre i arbejdshæfter. Dette synes at være en helt naturlig del af undervisningen. Undervisningen bar præg af en fin form for undervisningsdifferentiering, hvor eleverne fik gode udfordringer på netop deres niveau.
I 5. klasse var der en fælles opsamling omkring brøker og procent, hvilket var elevernes lektier. Derefter arbejdede de individuelt med rumfang. Der var en god koncentration i klassen.
I 6. klasse havde de en 7. klasses matematiktest. Der var god arbejdsro i klassen og eleverne arbejdede flittigt med opgaverne.
I 7. klasse blev der på tavlen talt om omregning. Læreren gennemgik noget, og så blev der stillet opgaver ud til klassen. Der var en god kommunikation mellem læreren og eleverne.
I 9. klasse blev der samlet op på en tidligere taget test. Der blev primært fokuseret på de opgaver, der havde været et problem for mange af eleverne. Læreren virkede meget ’til stede’ i undervisningen, hvilket havde en afsmittende effekt på eleverne.
Engelsk
I 5. klasse lavede eleverne forskellige øvelser med opslag i ordbog. Der var flere opgaver, der var med til at sikre, at alle elever altid havde noget at lave. Der var flere sværhedsgrader af elevernes opgaver, hvilket er en god måde at understøtte undervisningsdifferentiering på.
I 8. klasse blev der talt om uregelmæssige verber. Eleverne fik danske sætninger, som de skulle oversætte til engelsk. Fagligheden var høj, og eleverne synes at have stor respekt for deres lærer.
Naturfag
I natur/teknik i 3. klasse blev der talt om kost og ernæring. Eleverne lavede plancher om deres mad fra dagen i forvejen, og der blev talt om, hvad der var sundt og ikke så sundt mad.
I 4. klasse blev der talt om damp, vand og is i natur/teknik. Eleverne blev inddelt i grupper og skulle på internettet finde oplysninger om en af disse tre dele. Det blev ofte refereret til tidligere gennemgået materiale, og eleverne synes velkendt med denne form for undervisning.
I biologi i 6. klasse talte eleverne om sukkerholdige kontra ikke sukkerholdige væsker. Der blev undervejs talt om sukkersyge og andre emner, som synes at optage eleverne. Det var med til at gøre undervisningen levende og derfor mere interessant for eleverne.
Geografi i 9. klasse blev brugt til opsamling af en geografiprøve. Selv om der var tydelig forskel på elevernes faglige niveau, var rigtig mange elever meget aktive i undervisningen. Også her tyder det på tryghed i undervisningen.
Kreativefag
I formning i 2. klasse farvede eleverne bogstaver og tegnede ting til, der begyndte med det pågældende bogstav. Der var en behagelig og hyggelig stemning i klassen.
I sang i 5. klasse lavede eleverne først stemmetræning efter et bånd for derefter at synge. Stort set alle elever var meget aktive i timen, og lærerens energi smittede godt af på eleverne.
I 7. klasse idræt blev der spillet fodbold på skolens udendørs boldbane. Det var en lille turnering med tre hold, og eleverne virkede utrolig aktive på banen.
Samfundsfag
I 9. klasse havde eleverne om politik. Dele var repetition fra tidligere gennemgået stof hele tiden koblet sammen med nyt stof. Det var med til at give god sammenhæng for eleverne, og der var også en god deltagelse fra mange af eleverne.
Mandag den 16. februar 2009
Dansk
I 3. klasse havde eleverne om rim og remser. Der blev talt om forskellige former for rim og opgaver vedr. dette blev gennemgået på klassen. Niveauet blandt eleverne var naturligvis forskellige, og det betød også, at få elever havde lidt svært ved at følge med. Dog virkede det som om at alle i sidste ende fik lavet deres opgave.
I 6. klasse have eleverne quiz vedr. tre tekster, de havde læst. Dette virkede godt, da det motiverede mange af eleverne til at deltage, og samtidig repeterede de, de læste tekster. Der blev også arbejdet med højtlæsning og gennemgang af den læste tekst. Der blev brugt god tid på at tale om nye og for eleverne ukendte ord, hvilket var med til at forbedre elevernes forståelse af teksten. Dette er en vigtig del af tekstforståelsen, især men en stor andel af elever med dansk som andetsprog. Det virkede på klassen, som om det var en kendt fremgangsmåde ved tekstlæsning.
I 7. klasse havde eleverne arbejdet med de nordiske lande, og på den baggrund skrevet breve der handlede om et af disse lande. Timen blev brugt til at tale om disse breve og gode eksempler blev læst op for klassen. Undervejs blev der talt om, hvordan man bygger personlige brev op.
I 8. klasse var de i gang med at gennemlæse den lille havfrue, som senere skal bruges til teaterstykke i klassen. Eleverne sad i klassen og op gangen uden for klassen og arbejdede enten alene eller to og to. De havde fået udleveret spørgsmål, som de skulle besvare undervejs i gennemlæsningen af teksten. Der var god ro blandt eleverne og det gav indtryk koncentreret arbejde.
Matematik
I 1. klasse arbejdede eleverne med taltabeller. Alle elever kom til tavlen for at udfylde ni felter fra en taltabel med udgangspunkt i et enkelt tal. Der var god differentiering, da der blev taget udgangspunkt i elevernes individuelle niveau, når de skulle til tavlen. De svageste fik lov at bruge en taltabel til hjælp og de stærkeste fik høje tal med komplicerede overgange.
I 4. klasse var eleverne i gang med arbejdspapirer vedr. ligninger og grafer. Der blev arbejdet flittigt og slev om hastigheden blandt eleverne var meget forskellige, synes ingen af eleverne at have store vanskeligheder.
I 5. klasse skulle de til at i gang med brøker, og arbejdede i den forbindelse med repetition af division. Eleverne kom til tavlen og skulle udregne brøkerne fra ½ til 1/10. Hvis nogle af eleverne havde vanskeligheder, fik de andre elever op til at hjælpe. Efterfølgende gennemgik læreren metoderne vedr. division på tavlen.
Engelsk
I 9. klasse blev der talt om projektopgaven som eleverne i de efterfølgende 3 uger skulle skrive. Der blev langt vægt på problemformulering og strukturen som opgaven skulle bygges op om. Da eleverne havde fået en grundig introduktion til projektforløbet/skrivningen, startede engelskundervisningen. Klassen var i gang med at repetere pensum og var nået til et emne om New Zealand. Der blev talt om landets historie og forskellige folkeslag. Der var god deltagelse blandt eleverne om end nogen var mere aktive end andre.
Naturfag
I biologi i 8. klasse var klassen ved at gennemgå resultaterne af en for nylig gennemført terminsprøve. Der var god deltagelse blandt eleverne undervejs og læreren brugte god tid på at gennemgå det der i opgaven havde været svært.
I fysik/kemi i 9. klasse var de ved at gennemgå det periodiske system. Undervisningen foregik ved tavlen, hvor eleverne meldt ind, når de kunne svare på de stillede spørgsmål. Der var en god dialog i klassen, om end der var nogle elever, der var mere aktive end andre.
Kreative fag
I 3. klasse havde den ene halvdel idræt og den anden billedkunst. I idræt spillede de hockey med vægt på sammenspil, og i billedkunst var eleverne ved at lave en kæmpe bamseby, der senere skulle hænges op på gangen. Fordelen ved opdelingen var, at eleverne havde mulighed for at komme mere til. I billedkunst kunne alle elever arbejde på den samme planche – hvilket ikke ville have været muligt, hvis der havde været flere elever i klassen. I idræt kunne mange elever være i gange på samme tid – trods et forholdsvis lille rum for idræt. Det gjorde at intensiteten var høj for alle elever i begge undervisningssituationer.
Konklusion
Generelt har jeg en rigtig god fornemmelse af skolen, og eleverne virkede glade og interesserede i undervisningen. Prøveresultaterne og andre sammenligninger med øvrige skoler er med til at vise, at skolen er i stand til at skabe rammer, der giver eleverne en god faglig ballast og gode udviklingsmuligheder. Jeg mener, at skolens undervisning til fulde lever op til, hvad der kan forventes i folkeskolen, og jeg kan bekræfte, at undervisningssproget er dansk.
Tilsynsførende
Dorthe Bæhrenz
Byens bedste Læser
Sara blev byens bedste oplæser
Kvartfinalen i årets udgave af DM i oplæsning blev i går holdt på Espergærde Bibliotek. To dygtige finalister dystede, og det blev Sara Sakja fra Al-Irchad skolen, der løb af med sejren
Espergærde: Spændingen er høj i salen på Espergærde Bibliotek. Forventningsfulde klassekammerater sidder klar på ræd og række med bannere højt løftet.
- Vi tror på dig Sara. Du vinder, står der skrevet på et banner med stor overbevisning. De er mødt talstærkt op, for i dag skal det afgøres, hvem der er Helsingørs bedste oplæser og dermed også, hvem der går videre til semifinalen i DM i oplæsning 2009. Skuespiller Line Skytte fra Teatret Lille Hest sørger for, at alle finder kampgejsten frem
- Vi starter med en fællesbølge. Kom så. Og imens råber vi ’DM i oplæsning’. Eleverne følger trop, og hænderne bølger igennem lokalet. På landsplan deltager 43 kommuner i DM i oplæsning. 6. klasserne dyster om, hvem der kan oplæse en tre-minutters sekvens fra en selvvalgt bog på bedste vis. Konkurrencen er børnebibliotekernes forsøg på at gøre det sejt og sjovt at være god til at læse op. Projektet er støttet af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet og er en del af en større Læselystkampagne. Og klasselærer Ragnhild Petersen på Tibberupskolen hilser projektet velkomment: - Vi er meget fokuseret på højtlæsning, for det er også en del af deres afgangseksamen, så det er meget relevant. Der sidder måske nogle i klasse, som ikke er de bedste læsere, men en konkurrence som denne kan være med til at give dem blod på tanden, siger hun. Derudover er konkurrencen med til at skabe sammenhold i klassen, og eleverne har det sjovt med at støtte op om hinanden uden dog at nedgøre den konkurrerende skole, fortæller Ragnhild Petersen. Mathias Kierkeby på 13 år fra Tibberupskolen, er den første til at overbevise dommerne om sine oplæsningskundskaber. Bag ham står en papmache-drage i skrappe lyserøde og grønne farver med tungen hængende faretruende ud af halsen. Den er med til at lokke publikum med ind i eventyrets verden. Og det er indledningsvis Harry Potters univers, Mathias Kierkeby inviterer publikum ind i, da han læser op af den tredje roman i serien, ’Fangen fra Azkaban’. Publikum og dommere lytter på, mens han på levende vis læser op af fortællingen om den magiske Harry Potters eventyrlige færd. Han får klapsalver og en bølge med på vejen fra Line Skytte og det fremmødte publikum, inden Sara Sakja indtager scenen:- Goddag, jeg hedder Sara, og jeg er meget interesseret i bøger - især gysere og eventyr. I dag vil jeg læse op af en gyser. Den hedder ’7.a’ og er skrevet Bjarne Reuter, lyder det sikkert fra Sara Sakja på 12 år. Hun begynder sin oplæsning, imens hun understreger bogens fortælling med små illustrative fagter.
Sat på prøve
Nok var de begge dygtige, men der skulle kun kåres én vinder af kvartfinalen. I dommerpanelet sad Bibliotekar Erik Nørlem, bibliotekar Helle Thomsen og børnebogsforfatter Peter Gotthardt. Og det dommerne lagde vægt på var, om oplæserne talte tilpas langsomt, holdt de rette pauser, betonede de væsentligste pointer og havde en god kontakt til publikum. De to finalister lå tæt, men det blev Sara Sakja, der lavede den mest overbevisende præstation: - Det var svært at finde en vinder, for de var begge rigtig gode. Men Sara havde en lidt bedre kontakt med sit publikum. Hun havde også valgt en bog som lidt bedre kunne fange publikum på så kort tid, fortæller børnebogsforfatter og dommer Peter Gotthardt. Sara Sakja er således med ved semifinalen i oplæsning, der finder sted på Hovedbiblioteket i Gentofte den 26. marts.
Kvartfinalen i årets udgave af DM i oplæsning blev i går holdt på Espergærde Bibliotek. To dygtige finalister dystede, og det blev Sara Sakja fra Al-Irchad skolen, der løb af med sejren
Espergærde: Spændingen er høj i salen på Espergærde Bibliotek. Forventningsfulde klassekammerater sidder klar på ræd og række med bannere højt løftet.
- Vi tror på dig Sara. Du vinder, står der skrevet på et banner med stor overbevisning. De er mødt talstærkt op, for i dag skal det afgøres, hvem der er Helsingørs bedste oplæser og dermed også, hvem der går videre til semifinalen i DM i oplæsning 2009. Skuespiller Line Skytte fra Teatret Lille Hest sørger for, at alle finder kampgejsten frem
- Vi starter med en fællesbølge. Kom så. Og imens råber vi ’DM i oplæsning’. Eleverne følger trop, og hænderne bølger igennem lokalet. På landsplan deltager 43 kommuner i DM i oplæsning. 6. klasserne dyster om, hvem der kan oplæse en tre-minutters sekvens fra en selvvalgt bog på bedste vis. Konkurrencen er børnebibliotekernes forsøg på at gøre det sejt og sjovt at være god til at læse op. Projektet er støttet af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet og er en del af en større Læselystkampagne. Og klasselærer Ragnhild Petersen på Tibberupskolen hilser projektet velkomment: - Vi er meget fokuseret på højtlæsning, for det er også en del af deres afgangseksamen, så det er meget relevant. Der sidder måske nogle i klasse, som ikke er de bedste læsere, men en konkurrence som denne kan være med til at give dem blod på tanden, siger hun. Derudover er konkurrencen med til at skabe sammenhold i klassen, og eleverne har det sjovt med at støtte op om hinanden uden dog at nedgøre den konkurrerende skole, fortæller Ragnhild Petersen. Mathias Kierkeby på 13 år fra Tibberupskolen, er den første til at overbevise dommerne om sine oplæsningskundskaber. Bag ham står en papmache-drage i skrappe lyserøde og grønne farver med tungen hængende faretruende ud af halsen. Den er med til at lokke publikum med ind i eventyrets verden. Og det er indledningsvis Harry Potters univers, Mathias Kierkeby inviterer publikum ind i, da han læser op af den tredje roman i serien, ’Fangen fra Azkaban’. Publikum og dommere lytter på, mens han på levende vis læser op af fortællingen om den magiske Harry Potters eventyrlige færd. Han får klapsalver og en bølge med på vejen fra Line Skytte og det fremmødte publikum, inden Sara Sakja indtager scenen:- Goddag, jeg hedder Sara, og jeg er meget interesseret i bøger - især gysere og eventyr. I dag vil jeg læse op af en gyser. Den hedder ’7.a’ og er skrevet Bjarne Reuter, lyder det sikkert fra Sara Sakja på 12 år. Hun begynder sin oplæsning, imens hun understreger bogens fortælling med små illustrative fagter.
Sat på prøve
Nok var de begge dygtige, men der skulle kun kåres én vinder af kvartfinalen. I dommerpanelet sad Bibliotekar Erik Nørlem, bibliotekar Helle Thomsen og børnebogsforfatter Peter Gotthardt. Og det dommerne lagde vægt på var, om oplæserne talte tilpas langsomt, holdt de rette pauser, betonede de væsentligste pointer og havde en god kontakt til publikum. De to finalister lå tæt, men det blev Sara Sakja, der lavede den mest overbevisende præstation: - Det var svært at finde en vinder, for de var begge rigtig gode. Men Sara havde en lidt bedre kontakt med sit publikum. Hun havde også valgt en bog som lidt bedre kunne fange publikum på så kort tid, fortæller børnebogsforfatter og dommer Peter Gotthardt. Sara Sakja er således med ved semifinalen i oplæsning, der finder sted på Hovedbiblioteket i Gentofte den 26. marts.
26 april 2009
Lærer Søges
AL-IRCHAD SKOLEN søger Lærer
AL-IRCHAD Skolen i Helsingør søger en lærer pr. 1.8.2009 som kan varetage undervisningen i dansk på mellemtrinet og evt. undervise i biologi, geografi eller natur/teknik.
AL-IRCHAD SKOLEN ER: - En privat friskole med 175 tosprogede elever fordelt på bh.kl - 9.kl. - En skole med en varm og imødekommende lærerstab. - En skole nemt tilgængelig med offentlig transport.VI TILBYDER: - En god og solid undervisning. - Et stabilt, dygtigt og samarbejdesvilligt lærerkollegium. - En skole, hvor der lægges vægt på kontakten til hjemmet. VI FORVENTER: - At du er et engageret og åbent menneske med mod på og lyst til at arbejde med tosprogede børn. - At du har mod på at afprøve egne ideer i forskellige faglige sammenhænge. - At du har lyst til at indgå i et lille lærerkollegie, hvor forskellighed er en dyd. Ansøgningsfrist: torsdag den 15. april kl. 12.00.Ansøgning med relevante oplysninger sendes til AL-IRCHAD SKOLEN, Fredericiavej 63, 3000 Helsingør.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Skoleleder Khalil Mohamad,
tlf.: 49 22 61 00 eller
mobil: 28289292.
email: irchad@post6.tele.dk
Ansøgning med relevante oplysninger sendes til AL-IRCHAD SKOLEN, Fredericiavej 63, 3000 Helsingør. Løn og ansættelsen sker efter overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.
AL-IRCHAD Skolen i Helsingør søger en lærer pr. 1.8.2009 som kan varetage undervisningen i dansk på mellemtrinet og evt. undervise i biologi, geografi eller natur/teknik.
AL-IRCHAD SKOLEN ER: - En privat friskole med 175 tosprogede elever fordelt på bh.kl - 9.kl. - En skole med en varm og imødekommende lærerstab. - En skole nemt tilgængelig med offentlig transport.VI TILBYDER: - En god og solid undervisning. - Et stabilt, dygtigt og samarbejdesvilligt lærerkollegium. - En skole, hvor der lægges vægt på kontakten til hjemmet. VI FORVENTER: - At du er et engageret og åbent menneske med mod på og lyst til at arbejde med tosprogede børn. - At du har mod på at afprøve egne ideer i forskellige faglige sammenhænge. - At du har lyst til at indgå i et lille lærerkollegie, hvor forskellighed er en dyd. Ansøgningsfrist: torsdag den 15. april kl. 12.00.Ansøgning med relevante oplysninger sendes til AL-IRCHAD SKOLEN, Fredericiavej 63, 3000 Helsingør.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Skoleleder Khalil Mohamad,
tlf.: 49 22 61 00 eller
mobil: 28289292.
email: irchad@post6.tele.dk
Ansøgning med relevante oplysninger sendes til AL-IRCHAD SKOLEN, Fredericiavej 63, 3000 Helsingør. Løn og ansættelsen sker efter overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.
Indvandrerskoler bedst til at løfte elever
Indvandrerskoler bedst til at løfte elever
Af Tine Bruun Eriksen, tier@berlingske.dk
Sidst opdateret torsdag den 21. februar 2008, 21:53
Den borgerlige tænketank CEPOS har rangordnet landets folkeskoler efter, hvor gode de er til at bryde den sociale arv.
Muslimske privatskoler er bedst til at løfte de elever, der ikke har de bedste
forudsætninger med i bagagen. Det viser en undersøgelse, som den borgerlige tænketank CEPOS offentliggjorde i går.
Undersøgelsen rangordner landets skoler efter deres såkaldte » undervisningseffekt « . Et begreb, der måler, hvordan eleverne på skolen klarer sig i forhold til det man skulle forvente på baggrund af en række sociale og økonomiske faktorer i elevernes hjem.
En skole med mange elever fra socialt belastede hjem scorer således en højere undervisningseffekt end en skole med elever fra ressourcestærke familier, selvom skolerne har opnået det samme karaktergennemsnit.
Undersøgelsen måler med andre ord skolernes evne til at bryde den sociale arv. Og det er man rigtig dygtige til på Al - Irchad Skolen i Helsingør, der ligger nummer et på CEPOS ’liste.
»Vi havde ikke forventet, at vi ville vinde på fagligheden, men vi er meget glade, « siger skoleleder Khalil Mohamad. Han er sikker på, at årsagen til skolens succes skal findes i det tætte samarbejde mellem skole og forældre.
CEPOS lavede allerede i 2006 en rangordning af landets skoler efter undervisningseffekt. Undersøgelsen blev dengang kritiseret fra flere sider, blandt andet for at indeholde stor statistisk usikkerhed og for ensidigt at fokusere på faglighed frem for f.eks kreativitet, samarbejdsevne og demokratiforståelse, som også er vigtig lærdom i folkeskolen.
Men CEPOS fastholder, at tallene er valide og har nu mindsket usikkerhederne og udvidet datamaterialet.
Trivsel eller faglighed
Geert Laier Christensen, der er forskningschef i CEPOS, er overbevist om, at de skoler, som prioriterer faglighed og især matematik og dansk højere end f. eks. det sociale, også scorer de bedste faglige resultater.
» Det bedste, man kan gøre for folk, er at lære dem at læse og regne. Så bliver de, efter min overbevisning, derefter også gode demokrater, gode til at samarbejde og får et bedre liv, « siger Geert Laier Christensen.
Man skulle så tro, at faglighed på de skoler, som ligger i top på CEPOS ’liste, var højt prioriteret. Et kig på skolernes hjemmesider, hvor de fleste formulerer deres mål og værdier, afkræfter dog hurtigt denne tese.
Faktisk viser det sig, at ordet »faglighed « ikke er at finde på over halvdelen af hjemmesiderne for de 15 skoler, der ligger i top.
På » vinderskolen « , Al - Irchad Skolen, siger skolelederen, Khalil Mohamad: » Det sociale og det faglige følges ad. Man kan ikke lære noget, hvis det sociale ikke er på plads. «
Hak i stoltheden
En anden ting, som undersøgelsen viser, er, at de højeste karakterer ikke nødvendigvis er lig med den bedste undervisning. Flere af de skoler, som normalt rangerer højt på listerne over karaktergennemsnit, får derfor nu » et hak i stoltheden. «
Virum Skole i Nordsjælland kan bryste sig af en 17. plads i Danmark, når man kun ser på karaktergennemsnit. Men langt de fleste af skolens elever kommer fra hjem, hvor forældrene er højtuddannede og tjener godt. Derfor er det også forventeligt, at eleverne klarer sig bedre end gennemsnittet, og derfor kan det kun blive til en 303. plads på CEPOS ’liste.
Viceskoleinspektør Jørn Gunnersen tager undersøgelsen med et gran salt og siger: » Det er helt klart, at vores elever har nogle særlige forudsætninger, og derfor skal de også klare sig rigtig godt, hvilket de også gør. Men det svarer lidt til, at man til OL i løb siger, at nogle af deltagerne havde også lidt længere ben eller lidt bedre træningsforhold, og derfor skal der ændres på resultaterne. Det vigtigste er, hvordan de klarer sig videre i ungdomsuddannelserne. «
http://www.berlingske.dk/article/20080221/danmark/702210060/
Skolens Personale
Al Irchad Skolen Blog
Øverst fra venstre: Mohammad A., Michael, Ibrahim, Nizar.
Midterst fra venstre: Afshin, Khalil (skoleleder), Sara, Kim,
Mohammad N.
Siddende fra venstre: Lillian (støttepædagog), Tina, Tinne, Anette, Nabiha.
Siddende fra venstre: Lillian (støttepædagog), Tina, Tinne, Anette, Nabiha.
Danmarks Bedste Skoler
Muslimske skoler er Danmarks bedste
3. marts 2008 09:21 Indland
Print artikel
Send nyhed
Tre muslimske privatskoler topper en ny liste over skoler, der er bedst til at løfte den sociale arv. Den arabiske privatskole Al-Irchad har desuden kommunens bedste karaktergennemsnit. Nyhedsavisen undersøger hvorfor
JournalistMaria Thuesen Bleeg Email journalist
Al-Irchad, Al Hikma og Hay.
Det er navne på tre muslimske privatskoler, og de er blandt Danmarks bedste til at bryde børns sociale arv.
Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af den borgerlige tænketank Cepos.
Skolerne rangeres efter, hvordan eleverne klarer sig i forhold til deres baggrund - det vil sige, hvor gode eleverne er til at bryde den sociale arv. De tre muslimske privatskoler ligger nummer et, tre og fire på listen.
Ud over at være nummer et har Al-Irchad-skolen fra Helsingør også kommunens højeste karaktergennemsnit for andet år i træk. Privatskolens karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 2007 lå på 8,58 - landsgennemsnittet er 7,97.
Tryghed gør gode elever
Inden for de røde mure på Al-Irchadskolen er det frikvarter, og børn småløber rundt på gangene.
»Er du ny her?« spørger en pige med rottehaler.
Stemningen er imødekommende på eliteskolen, hvor omkring 200 tosprogede elever har deres daglige gang.
Skoleleder Khalil Mohamad hviler ikke på laurbærrene - han har klare bud på skolens succes.
»Vi tester nye elever, så vi ved præcis, hvad de kan blive bedre til. Jeg kan også mærke, at eleverne er trygge her. Trygge elever får mere ud af undervisningen,« siger han.
Arabiske Moustafa Alkaabi på 11 år er en dreng i den uartige alder, men han klarer sig alligevel godt i undervisningen.
»Jeg kommer i skolen for at lære. Det er i hvert fald længe siden, jeg sidst har været på kontoret,« siger han.
Eleverne sørger som regel selv for at stoppe mobning. Pakistanske Waslah Mansha er 15 år og en del af et mæglerkorps, der noterer uartige navne og stopper skænderier i frikvartererne.
Desuden er eleverne velinformerede om, hvad der sker i samfundet.
I sløjdlokalet står 15-årige Hiba Barchalli og maler et fjernsyn af pap. Hun laver projektopgave om Muhammedkrisen.
»Jeg vil fortælle om krisen ud fra en arabisk og en dansk synsvinkel. Jeg er personligt imod tegningerne, men nu ved jeg i hvert fald, hvad jeg taler om,« siger den palæstinensiske pige.
Brug for ekstra hjælp
Det er i de naturvidenskabelige fag, at Al Irchad-skolen topper, og det skyldes især, at skolen har ansat ingeniører til at undervise poderne.
Nizar Ali er uddannet ingeniør og arbejder som matematik-, fysik- og kemilærer. Han tror på differentieret undervisning.
»Jeg kender de fleste forældre og ved, hvem der er uddannede, og hvem der ikke er. Derfor ved jeg, hvilke elever der har brug for lidt mere hjælp,« fortæller han.
Nizar Alli har selv to børn i skolen, og han mener, at forældrenes engagement er altafgørende.
»Forældrene kommer ofte på uanmeldt besøg. Det giver børnene et skub, for de vil gerne vise, hvor dygtige de er,« siger han.
Dansklærer Kim Pedersen kan også tydeligt mærke forskellen på muslimske og danske forældres måde at håndtere folkeskolen på.
»Der er en stor respekt fra forældrenes side omkring lærerrollen. De ved, at vi vil det bedste for børnene, og selvom de er kritiske, nedsabler de os ikke,« siger han.
Skolen rummer elever med baggrund i otte forskellige lande, heriblandt iran, Tyrkiet og Pakistan.
3. marts 2008 09:21 Indland
Print artikel
Send nyhed
Tre muslimske privatskoler topper en ny liste over skoler, der er bedst til at løfte den sociale arv. Den arabiske privatskole Al-Irchad har desuden kommunens bedste karaktergennemsnit. Nyhedsavisen undersøger hvorfor
JournalistMaria Thuesen Bleeg Email journalist
Al-Irchad, Al Hikma og Hay.
Det er navne på tre muslimske privatskoler, og de er blandt Danmarks bedste til at bryde børns sociale arv.
Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af den borgerlige tænketank Cepos.
Skolerne rangeres efter, hvordan eleverne klarer sig i forhold til deres baggrund - det vil sige, hvor gode eleverne er til at bryde den sociale arv. De tre muslimske privatskoler ligger nummer et, tre og fire på listen.
Ud over at være nummer et har Al-Irchad-skolen fra Helsingør også kommunens højeste karaktergennemsnit for andet år i træk. Privatskolens karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 2007 lå på 8,58 - landsgennemsnittet er 7,97.
Tryghed gør gode elever
Inden for de røde mure på Al-Irchadskolen er det frikvarter, og børn småløber rundt på gangene.
»Er du ny her?« spørger en pige med rottehaler.
Stemningen er imødekommende på eliteskolen, hvor omkring 200 tosprogede elever har deres daglige gang.
Skoleleder Khalil Mohamad hviler ikke på laurbærrene - han har klare bud på skolens succes.
»Vi tester nye elever, så vi ved præcis, hvad de kan blive bedre til. Jeg kan også mærke, at eleverne er trygge her. Trygge elever får mere ud af undervisningen,« siger han.
Arabiske Moustafa Alkaabi på 11 år er en dreng i den uartige alder, men han klarer sig alligevel godt i undervisningen.
»Jeg kommer i skolen for at lære. Det er i hvert fald længe siden, jeg sidst har været på kontoret,« siger han.
Eleverne sørger som regel selv for at stoppe mobning. Pakistanske Waslah Mansha er 15 år og en del af et mæglerkorps, der noterer uartige navne og stopper skænderier i frikvartererne.
Desuden er eleverne velinformerede om, hvad der sker i samfundet.
I sløjdlokalet står 15-årige Hiba Barchalli og maler et fjernsyn af pap. Hun laver projektopgave om Muhammedkrisen.
»Jeg vil fortælle om krisen ud fra en arabisk og en dansk synsvinkel. Jeg er personligt imod tegningerne, men nu ved jeg i hvert fald, hvad jeg taler om,« siger den palæstinensiske pige.
Brug for ekstra hjælp
Det er i de naturvidenskabelige fag, at Al Irchad-skolen topper, og det skyldes især, at skolen har ansat ingeniører til at undervise poderne.
Nizar Ali er uddannet ingeniør og arbejder som matematik-, fysik- og kemilærer. Han tror på differentieret undervisning.
»Jeg kender de fleste forældre og ved, hvem der er uddannede, og hvem der ikke er. Derfor ved jeg, hvilke elever der har brug for lidt mere hjælp,« fortæller han.
Nizar Alli har selv to børn i skolen, og han mener, at forældrenes engagement er altafgørende.
»Forældrene kommer ofte på uanmeldt besøg. Det giver børnene et skub, for de vil gerne vise, hvor dygtige de er,« siger han.
Dansklærer Kim Pedersen kan også tydeligt mærke forskellen på muslimske og danske forældres måde at håndtere folkeskolen på.
»Der er en stor respekt fra forældrenes side omkring lærerrollen. De ved, at vi vil det bedste for børnene, og selvom de er kritiske, nedsabler de os ikke,« siger han.
Skolen rummer elever med baggrund i otte forskellige lande, heriblandt iran, Tyrkiet og Pakistan.
Abonner på:
Opslag (Atom)
